Mini

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
7 - 10 år
Mødedag/tid: 
Onsdage fra 16.30-18.00
Ledere: 
Camilla 31510223
Lene
120722 SL 13

Minier

Er for dig der går i 2. til 3. klasse.

Minispejderne bruger naturen som legeplads. Derfor tilbringer de meget tid ude i naturen, mens de træner deres spejderfærdigheder og lærer at færdes i naturen.

Naturen er i brug sommer, vinter, efterår og forår, hvor den byder på forskellige udfordringer og muligheder, der skal udforskes.

Som mini tager man på små hytte- eller teltture, laver opgaveløb i skoven, kigger på dyrespor, arbejder med kort og kompas og øver sig i at binde knob og bruge kniv. Minierne løser sjove og spændende opgaver sammen i gruppen.

Hos minierne er det vigtigt at skabe et godt kammeratskab i gruppen. Det gør det sjovere, når man i fællesskab skal løse opgaver og blive klogere på naturen og spejderlivet.

REGLER FOR DELTAGELSE i TURE/LEJRE:

1)      MINI-Spejderen skal selv pakke sin rygsæk, så han/hun ved, hvad der er med – forældre må gerne tjekke det op. Brug pakkelisten fra ”Flammen”

2)      Forældre har ansvaret for at spejderen kommer til tiden og afhentes igen

3)      Lederne har ansvaret for spejdere under ture/lejre

4)      Mobil-telefoner må ikke benyttes uden lederens tilladelse

5)      Spejdere må ikke afhentes under en lejr uden forudgående aftale med lederen.

6)      Spejderne er kun ansvarsforsikret via gruppen/korpset – øvrige (fritids-ulykkesforsikring) skal tegnes af familien.

PÅKLÆDNING:

Varmt fodtøj og overtøj, da vi næsten altid er udenfor.

 AFBUD:

Husk at melde afbud hvis du ikke kommer